Sæbebobler
Her er opskriften på
verdens bedste sæbeboblevand. Den kan bruges med det samme, men står den
med låg en dag (eller flere!) bliver den endnu bedre. Boblerne kan blive
meget store, og flyve meget langt - specielt hvis der er godt vejr
(højtryk).
Verdens
bedste sæbeboblevand:
8 dl. vand
2 dl. opvaskemiddel
0,5 dl. glycerin
Knivspids melis
Sådan gør du:
Hæld glycerin i vandet og rør grundigt rundt.
Tilsæt melis og rør igen. Hæld sæben i
blandingen og rør forsigtigt igen. Undgå skum.
Hvis der kommer skum, skal du fjerne det, eller
vente til det er væk.
Redskaber
Boblerne
kan laves med alt der kan sluttes til en ring,
der kan dyppes i sæbeboblevandet; f.eks.
ståltråd, haveslange, tyk snor, dine fingre,
hulahopringe eller hvad du ellers kan finde på. Brug
evt. snor eller
ståltråd til at binde sammen med. Eksperimentér
og ha' det sjovt!
Godt at
vide:
Det
bedste vand er destilleret vand (det din
mor køber til strygejernet), men kogt vand kan
også bruges. Almindeligt hanevand indeholder
calcium oxid som binder sig til sæben og gør
boblerne ustabile.
Sæben reducerer vandets overfladespænding,
men det er ikke lige meget hvilken sæbe du
bruger. Jo renere sæbe, des bedre. Undgå billige
mærker med parfume og tilsætningsstoffer. Babyshampoo er rigtigt godt, men Yes
Ultra er også udemærket.
Glycerinen gør boblerne mere stabile ved at
gøre vandet tykkere, og gør boblerne mere
farverige. Sukkeret (melis) har den samme
effekt.
Prøv at eksperimentere med at tilsætte nogle
dråber salmiakspiritus. Det ændrer
overfladespændingen. Eller prøv med nogle
spiseskefulde bordsalt. (Spørg mig ikke
hvorfor!) |