Mere om spam for de edb-kyndige
Hvad kan man gøre for at undgå spam
Hvorfor må jeg ikke læse spam-mails?
Mange spammere udsender e-mails i HTML-format. Det betyder,
at dit mailprogram henter billederne i mailen over internet.
Hvis spammeren forsyner billederne med en individuel kode
(for eksempel et løbenummer), kan han se om du henter
billedet og dermed har læst mailen.
Hvis du læser spam-mailen, ved spammeren at din e-mail
fungerer, og du vil derfor få endnu mere spam i fremtiden.
I mange mailprogrammer bliver e-mails
automatisk åbnet, når de ligger øverst i din indbakke. Det
er en rigtig dårlig ide, hvis de kodede billeder i
spam-mails så bliver hentet via nettet. Du kan undgå det
ved:
- at slå den funktion fra i dit mailprogram
- at sætte dit mailprogram til at vise alle mails som ren
tekst. Så må du selv bede om at få HTML-mails vist med
billeder, når du er sikre på at de ikke er spam.
Hvad kan et spamfilter?
Intet spamfilter virker perfekt. Det kan kun prøve at skelne
mellem spam og rigtige mails. De metoder, programmet bruger,
er typisk:
- programmet har en lang liste over typiske spammere, som så
sorteres fra. Hvis listen ligger på nettet, kan den løbende
opdateres af alle programmets brugere og blive relativt god
- programmet har en liste over typiske ord, som bruges i
spam-mails, eller sorterer udfra lignende kriterier. Det er
endnu sværere at få til at virke 100%.
Med et spamfilter vil du alligevel
modtage spam af og til, og du vil sikkert også komme ud for,
at en privat mail til dig forkert bliver dømt spam. Men
derfor kan et spamfilter alligevel være en god hjælp. Hvis
du lader det være meget kritisk overfor dine mails og får
det til at lægge mulig spam i en særlig mappe, kan du blot
kigge den igennem et par gange om dagen og slette al spam.
Så slipper du for at de dukker op i din indbakke (og du
måske uforvarende kommer til at åbne nogle spam-mails)
Et alternativ til et separat spamfilter
kan være at indstille dit mail-program til forskellige
sikkerhedsniveauer. Du kan for eksempel indstille programmet
til, at du kun modtager e-mails fra personer, som du kender
eller som allerede står i din adressebog. Ukendte afsendere
kan du automatisk få flyttet til en anden mappe.
Hvordan kan jeg oplyse min e-mail,
uden at spammerne høster den
Når du skriver din e-mail på din hjemmeside, kan den let
blive høstet af en spammer, som systematisk gennemtrawler
nettet efter mail-adresser. På en hjemmeside kan du i stedet lade linket blive dannet af et
script, så det ikke står som en samlet email-adresse i
koden. F.eks.
Det vil i praksis gøre det meget svært for programmer at
høste din e-mail.
|